Fleksboligordningen

Typer af fleksboligtilladelser

Fleksboligordningen giver kommunerne mulighed for at meddele forskellige typer af fleksboligtilladelser. Fleksboligtilladelser kan både meddeles til fysiske personer, så tilladelsen følger ejeren, eller meddeles så den knytter an til selve boligen. En fleksboligtilladelse kan tidsbegrænses, men det er ikke et krav.

Kommunen har mulighed for at meddele en fleksboligtilladelse, så anvendelsen af boligen frit kan veksles mellem anvendelse som fritidsbolig og helårsbeboelse eller meddele fleksboligtilladelsen således, at den bortfalder, når anvendelsen som helårsbeboelse genoptages.

Kommunens retningslinjer for fleksboligordningen skal indeholde en beskrivelse af de forskellige mulige fleksboligtilladelser, som kommunen ønsker at anvende.

Fleksboligordningen indeholder desuden en mulighed for, at kommunen kan meddele et bindende forhåndstilsagn om fleksboligtilladelse til en anden person end boligens aktuelle ejere. Denne mulighed er særligt anvendelig i forbindelse med handler, hvor der er et ønske om at fremme boligens omsættelighed ved at udvide boligens anvendelsesmuligheder.

Registrering af fleksboligtilladelser

Kommunen har pligt til at ajourføre bygnings- og boligregisteret (BBR), når der udstedes en fleksboligtilladelse, eller når kommunen modtager oplysning om, at en sådan fleksboligtilladelse ikke længere er gældende. I BBR skal tilladelsesarten og eventuel ophørsdato registreres.

Må man udleje sin fleksbolig til ferie- og fritidsformål m.v.?

Sommerhuslovens regler om udlejning gælder også fleksboliger. Det betyder, at fleksboliger, der anvendes som fritidsbolig, gerne må udlejes under forudsætning af, at ferieboligens ejere har et reelt eget brug af ferieboligen, og at udlejningen ikke får en mere professionel (erhvervsmæssig) karakter.

I overensstemmelse hermed vil Plan- og Landdistriktsstyrelsen som udgangspunkt ikke betragte enkeltpersoners udlejning af 1-2 ferieboliger (fleksboliger, sommerhuse, m.v.) som erhvervsmæssig, hvis ejeren selv bruger hver af ferieboligerne i mindst 2 uger årligt, så udlejningen har karakter af et supplement til eget brug, og udlejningen af ferieboligerne ikke overstiger 41 uger, så udlejningen ikke antager en professionel karakter.

Kriterier i vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig udlejning:

Spørgsmålet om, hvorvidt udlejning anses som erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig, afhænger af de konkrete omstændigheder. I overensstemmelse med hidtidig praksis vil der navnlig blive lagt vægt på følgende generelle kriterier:

• Antallet af udlejede ferieboliger
• Ejerens eget brug af ferieboligerne
• Udlejningens omfang

I en konkret vurdering kan dog også indgå andre kriterier som formålet med opførelsen eller erhvervelsen af ferieboligen m.v., lejeindtægten eller andre forhold som kan være af betydning for, om udlejningen vurderes som erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig.

Læs mere om reglerne for udlejning af fleksboliger, værelser, sommerhuse, ferieboliger og andre boliger her.

Når en fleksbolig igen anvendes som helårsbolig og ønskes udlejet til ferie- og fritidsmæssige formål m.v., gælder sommerhuslovens regler for udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. Læs mere om disse regler her.

Baggrund for fleksboligordningen

I landområderne opleves et fald i befolkningstallet, hvilket bl.a. har den direkte effekt, at flere huse står tomme og nogle steder forfalder. Fleksboligordningen har til formål at øge væksten i landdistrikterne, modvirke affolkning og forfald af boliger og samtidig fremme omsætteligheden af boliger i landdistrikterne.

Fleksboligordningen giver kommunerne mulighed for at meddele en fleksboligtilladelse til, at en helårsbeboelse kan anvendes som en fritidsbolig og udlejes til ferie- og fritidsformål m.v. på samme vilkår som et sommerhus, med en senere umiddelbar ret til at genoptage anvendelsen som helårsbeboelse uden landzonetilladelse.

Det er op til den enkelte kommune at fastlægge de nærmere retningslinjer for ordningens anvendelse inden for rammerne af boligreguleringslovens § 50, stk. 1 og planlovens § 41a. Det er ligeledes kommunens ansvar at påse, at ordningen benyttes med respekt for anden lovgivning, herunder f.eks. planlovens øvrige bestemmelser og sommerhusloven.